REFERENCEMUSIK
Sådan kan referencemusik hjælpe dig med at ramme den rette sound.
REFERENCEMUSIK
Sådan kan referencemusik hjælpe dig med at ramme den rette sound.
Af Asbjørn Andersen, Epic Sound ApS
At beskrive et stykke musik med ord kan være svært, og hvis man ikke er vant til at snakke om musik, gør det ikke just sagen lettere. Denne artikel giver dig nogle råd til hvordan referencemusik kan blive et vigtigt arbejdsredskab, når du skal finde den rette musik til en produktion.
Referencemusik er basalt set et eksisterende musikstykke som kan bruges som ledetråd for en særlig stilart eller stemning i en produktion. Det kan komme fra en lang række steder, fra forlagsmusik, film-soundtracks, albums - eller hvis du selv er komponist – fra dit eget bagkatalog. Referencemusik bruges kun i forproduktionsfasen og dens formål er at sørge for at de, der skal bruge musikken, og de, der laver musikken, arbejder i samme retning.
I det følgende bruger jeg betegnelsen ”instruktør” om én der er ude efter originalmusik til en produktion – men der kunne lige så godt have stået producer, projektleder eller creative director.
Husk at musikken ikke må bruges i en produktion – eksempelvis i udkast, demoer, præsentationer eller i den endelige produktion – uden at brugsrettighederne er på plads. Snak med et forlag om det, eller bed komponisten om at få det clearet.
Når det musikalske indhold skal findes til en produktion, er det en god idé at bruge referencemusik. Måske er stilarten allerede besluttet, og så er det bare et spørgsmål om at finde et passende musikstykke som rummer de elementer, du er ude efter.
Det er ikke altid så let som det lyder, så spørg komponisten til råds. Et par nøgleord er ofte nok til at komponisten kan pejle sig ind på dine behov og finde frem til nogle passende numre.
Ved at lytte til de numre, han udvælger, kan du hurtigt fornemme om I begge er enige om retningen. Hvis ikke, kan du, ud fra det udvalgte materiale, give ham yderligere ledetråde – og så vil du være godt på vej til at finde præcis den sound, du skal bruge.
Definér præcist over for komponisten hvordan referencemusikken skal bruges. Skal det kun fungere som et generelt pejlemærke i forhold til stilarten, eller skal det følges meget tæt? Husk at hvis du beder komponisten om at lægge sig meget tæt op ad referencesporet, risikerer du at miste kreativt input og idéer, som komponisten ellers kunne have bidraget med. Måske han havde en helt anderledes musikalsk vinkel på en scene, som var værd at afprøve?
Det er især en situation man kan komme ud i, hvis der ikke har været en dialog mellem instruktøren og komponisten, inden referencemusikken er blevet udvalgt.
Et meget væsentligt punkt i forhold til at få det bedste musikalske indhold, er at få komponisten ind over projektet så tidligt i forløbet som muligt. Komponisten er en ressource og en specialist inden for musikken, og kan bidrage med værdifulde kreative forslag. Under samtalerne med komponisten kan I komme frem til at I allerede har en fælles forståelse af projektet, og hvad der kræves på lydsiden. I så fald er referencemusik måske slet ikke nødvendigt. Referencemusikken skal kun betragtes som et redskab, der sikrer at I er enige om den musikalske retning – og ikke som et mål i sig selv.
Se på referencemusikken som et værktøj der gør det muligt, bedre at forstå hvad instruktøren ønsker at opnå – og som noget, der kan spare dig både tid og penge. Det hjælper dig til at undgå at bruge dagevis på at lave musikudkast, som derefter blot kasseres af instruktøren, der er ude efter en helt anden stil eller stemning.
Jeg har hørt flere komponister sige at de føler at det at skulle arbejde ud fra referencemusik kan være en kreativ begrænsning, og det kan der da også være noget om i nogle tilfælde. At skulle lægge sig op ad en bestemt stil kan distrahere dig fra dine egne kreative idéer, så sørg for at hjælpe instruktøren med at beslutte, om der overhovedet skal bruges et referencespor.
Hvis du alligevel skal følge et referencespor – selvom du meget hellere bare ville komponere løs på dine egne idéer – så se det fra den lyse side: Ved at skulle lægge dig op ad en andens komponists stil og sound, får du nyttig indsigt i komponistens arbejdsmåde – og du kan måske endda lære nogle nye tricks og få frisk inspiration til dit næste projekt undervejs.
Hvis en instruktør giver dig noget referencemusik, som du slet ikke synes passer til en given produktion, så hør hvad han siger til at du præsenterer ham for nogle alternative forslag. Og igen, kan du bruge referencemusik – eller endnu bedre, musik fra dit eget bagkatalog – til at demonstrere dine idéer over for instruktøren, så er det en hurtig måde at blive enige om det musikalske indhold.
Hvis du vil gøre brug af referencemusik, skal du selvfølgelig have en stor musiksamling, du kan vælge fra. Brug noget tid på at opbygge et større katalog af musik fra flere forskellige kilder, og i mange forskellige stilarter. Du har sikkert allerede en stor samling musik i de stilarter, du synes om, men når det gælder referencemusik, så er nøgleordet alsidighed. Så gå efter så mange forskellige stilarter, som du kan. Rodekassen hos din lokale musikforhandler er ofte et godt sted at finde anderledes og spøjse stilarter.
En yderligere fordel er, at ved at blive bekendt med så mange forskellige stilarter som muligt, og forstå deres særegne kvaliteter, kan du faktisk udvide din musikalske horisont ganske betragteligt.
Referencemusik kan være en stor hjælp, men der er visse områder, der kan give problemer:
• At bede komponisten om at samle idéerne fra mange forskellige referencenumre i ét originalstykke. . En instruktør føler muligvis, at for at det endelige musikstykke skal blive så godt som muligt, så skal det inde holde elementer fra en masse forskellige referencenumre. Problemet med det er, at slutresultatet bliver et miskmask som ikke er det, hverken instruktøren eller komponisten havde i tankerne. For at undgå denne situation bør komponisten arbejde tæt sammen med instruktøren for at skære antallet af referencenumre ned til så få som muligt. Instruktøren bør også være opmærksom på at han næppe får det ønskede resultat ved at bede komponisten om et færdigt musikstykke, der kombinerer idéerne fra fem-seks forskellige referencenumre.
• At bede komponisten om at lægge sig for tæt op af referencematerialet En instruktør kan have et referencenummer, som han synes passer helt perfekt til produktionen. Det logiske at gøre i en sådan situation ville selvfølgelig være at bede ophavsmanden til referencemusikken om at lave noget lignende til det pågældende projekt – men det er ikke altid muligt. Det kan være for dyrt, komponisten kan have travlt med andre opgaver eller der kan være helt andre hindringer i vejen. Instruktøren kan så bede en anden komponist om at lave et musikstykke der ligger sig meget tæt op af referencemusikken. Men det er her, det mulige problem opstår: Grænsen mellem at lade sig inspirere af og kopiere en andens værk er hårfin, og komponisten skal være meget på vagt i sådanne situationer. Instruktøren kan ikke få en fuldstændig kopi af den originale referencemusik, men få noget der lægger sig så tæt op ad uden at bryde den referencekomponistens ophavsret. Det er trods alt i alles interesse, for der er næppe nogen der ønsker at blive slæbt i retten for brud på ophavsretten. Et andet område omhandler den kreative frihed. Hvis komponisten bliver bedt om at lægge sig for uhyre tæt op ad referencemusikken, kan instruktøren risikere at gå glip af unikke og kreative vinkler, komponisten kunne have bidraget med.
Som det forhåbentligt fremgår af denne artikel, så kan referencemusik gøre livet noget lettere for både instruktører og komponister, og bruges det med omtanke, kan de give rigtig gode resultater. Referencemusik gør det muligt for instruktøren og komponisten at kommunikere gennem musikstykker og arbejde sig frem mod det fælles mål, nemlig at få den bedste lydside på den pågældende produktion.
Asbjørn Andersen er medstifter af Epic Sound, et lydproduktionsfirma der leverer musik, lyddesign og stemmer til en lang række medier. Sammen med kollegerne i Epic Sound har han leveret lyd til brands som Coca-Cola, Disney, Stimorol og mange flere.
